Spring til indhold

Ringridning og sommerfest i Adsbøl

I weekenden d. 11. og 12. september afholdes den årlige sommerfest /ringridning i Adsbøl, på ringriderpladsen.

Som sædvanlig starter løjerne fredag aften kl. 18 med havetraktorringridning. De sidste par år har det været kvinderne, der satte sig tungt på sejren, kan mændene komme igen i år? Der er præmie til vinderen og en gratis øl/sodavand til chaufførerne på havetraktorerne.

 

Derefter afholdes selve ringridningen om lørdagen. Kl. 12 er der cykelringridning med præmie til vinderen og en sodavand til deltagerne. Kom og vær med og pynt din cykel!

 

Den egentlige ringridning starter også fra kl. 12. Som noget enestående for dette år må de ryttere, der har været med de øvrige år, i år have en ekstra rytter med. Denne ekstra rytter må så fortsætte med at deltage fremover. Der er selvfølgelig også præmier.

 

Man kan sætte boder op og sælge/bytte ting, tilmelding til Mona Johannsen.

 

Kl 14-16 kommer Jytte Pyt og underholder børn og barnlige sjæle. Man kan bl.a. prøve at gå på glasskår, sluge sabler og meget andet halsbrækkende.

 

Om aftenen kl 19 er der fællesspisning med varm mad. Man skal tilmelde sig og betale hos enten Kjeld Petersen 74652932 eller Mona Johannsen 74652284. Prisen er sat så lavt som 100 kr for voksne, 50 kr for børn under 8 år. Underholdningen er ved Karin Clausen fra Aabenraarevyen, og senere er der såvel lotto som discjockey. Det plejer at være rigtig glant.

Del på Facebook

Æblegård Friskole

  • Ingen aktiviteter

Det lille Teater

Æblegård Friskole

Gråsten Forum

Adsbøl Borgerforening

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

- husk at checke mail. Den skal du bruge for at bekræfte din tilmelding. Uden bekræftelse modtager du ikke Nyhedsbrev.