Inkaldelse til generalforsamling
i Adsbøl Borgerforening
Mandag d. 4 marts kl. 19.30 i Klubhuset
Se dagsorden under Borgerforeningen | Dagsorden
Blandt alle deltagere på generalforsamlingen trækkes der lod om en købmandskurv.
Vel mødt – Bestyrelsen i Adsbøl Borgerforening.
Oplæg til debat
Vi bor i et lille lokalt samfund, hvor vi har haft en borgerforening igennem mange år. Mange forskellige aktiviteter og arrangementer er afholdt. Tilbage i 2009 blev der udarbejdet en udviklingsplan, hvor mange ideer kom frem. Nogle er udført og andre er indtil videre ”parkeret”.
Vi har igennem de senere år reduceret antallet af arrangementer i regi af borgerforeningen, som følge af manglende tilslutning og opbakning. Senest i efteråret hvor tilmeldingen til byfesten/ringridningen var meget begrænset. Der bruges mange ressourcer på planlægning/koordinering af arbejdet i borgerforeningen, som gerne skulle resultere i nogle vellykkede arrangementer med stort fremmøde.
Bestyrelsen vil gerne være medvirkende til at udvikle byen og dens aktiviteter, men vi har behov for jeres opbakning, hjælp og støtte, såvel unge som gamle.
På generalforsamlingen lægger bestyrelsen derfor op til en debat omkring
…. • hvor skal borgerforeningen hen!
…. • hvad skal vi med borgerforeningen fremadrettet!
…. • laver vi de forkerte arrangementer!
…. • hvordan får vi vendt udviklingen og er det muligt!
…. • hvilke ønsker har byens borgere!
Kom op af sofaen og lad os høre din mening, inden det er for sent!
Efter generalforsamlingen kommer Hans Lenger fra KTUIF og holder indlæg om, hvordan borgerne i Kværs har udviklet deres område til det aktiv de har i dag.