Spring til indhold

Smagen af Sønderjylland-Schleswig. En grænseoverskridende madkultur

Onsdag den 7. marts 2012 afholder foreningen Kulturlandsbyen6300 på Gråsten Landbrugsskole et aftenarrangement med Inge Adriansen, museumsinspektør ved Sønderborg slot , som snart har en ny bog færdig: En bog om mad fra Sønderjylland og Schleswig. Bogen udkommer til efteråret.

Aftenen starter klokken 18.30 med en buffet bestående af udvalgte retter fra bogen. Det vil bl. a. være et solæg til at starte med, derefter vinsuppe med skinke, Sauerbraten, surrib og skrædderduels. Afslutningsvis vil der være en dessert og til kaffen småkager. Alt dette for kun 150 kroner, en pris, som inkluderer det efterfølgende foredrag.

Vil man nøjes med at høre Inge Adriansen fortælle om bogen og retterne, så sker det fra klokken 19.30, og da vil prisen være beskedne 50 kroner (man skal nok få kaffe også).

Efter foredraget vil der blive mulighed for en debat om maden og retterne – hvoraf nogle på det tidspunkt jo er grundigt afprøvet af deltagerne.

Tilmelding til maden senest (der skal købes ind osv.) den 29. februar på email kaj@kajnissen.dk, eller på telefon 74 67 80 80, alternativt til Lise Paulsen på tlf. 74 65 21 31. Det anbefales, at man foretager sin tilmelding så hurtigt som muligt.

Arrangementet sker i samarbejde med Folkeuniversitetet Sønderborg og Gråsten Landbrugsskole. Adsbøl Borgerforening er medstifter af Kulturlandsbyen6300. Læs mere på www.kulturlandsbyen6300.dk


Del på Facebook

Æblegård Friskole

Ingen aktiviteter

Det lille Teater

Æblegård Friskole

Gråsten Forum

Adsbøl Borgerforening

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

- husk at checke mail. Den skal du bruge for at bekræfte din tilmelding. Uden bekræftelse modtager du ikke Nyhedsbrev.