Kirkekaffe |
Gudstjeneste i Adsbøl Kirke med efterfølgende kirkekaffe i klubhuset.
Datoer : Se de lokale ugeaviser.
Arrangør: Menighedsrådet og Borgerforeningen.
Kortspil |
Hver torsdag kl. 19:00 i klubhuset. Kom og få et slag kort, og en hyggelig stund.
Ingen tilmelding.
Peter Christensen sørger for alt det praktiske.
Sangaften |
Mandag d. 9 november. kl. 19.30 i Klubhuset.
Vi gentager sidste års suces på mange opfordringer. Borgerforeningen indbyder til hyggelig aften med fællessang. Kaffe og kage kan købes. Asta Kjær indleder og fortæller undervejs.
Julehygge og juletræ |
Lørdag d. 28. november, kl. 13 ved Genforeningsstenen og bagefter i Klubhuset.
Borgerforeningens juletræ sættes op. Kom og giv en hånd med. Bagefter kan man købe varme æbleskiver og gløgg i Klubhuset, synge julesange og hygge sig sammen. Måske kommer julemanden også forbi.
Kryddersnapse |
Lørdag d. 23. januar kl. 18 i Klubhuset. Oldermand Hans Andresen fra Als og Sundeved Snapselaug fortæller om kryddersnapse, hvordan man laver dem, og hvornår og hvor planterne kan plukkes. Smagsprøver.
Bagefter fællesspisning, med tilmelding.
Søndagsbrunch for unge |
Søndag d. 28. februar kl. 10.30. Kom og mød andre unge, par eller singler, der bor her i Adsbøl. Tilmelding nødvendig.
Fastelavnsfest for børn og deres voksne |
Søndag d. 14. februar kl. 14.00 i Klubhuset.
Kom i flot udklædning og slå katten af tønden. Der serveres boller og kakao.
Generalforsamling |
Mandag d 8. marts, kl. 19:30 i klubhuset.
Adsbøl Borgerforening afholder ordinær generalforsamling.
Mød op og vær med til at præge Adsbøl Borgerforening, og hvad der skal ske her i området.
Ren by |
Affaldsindsamling afholdes søndag d. 18.april. Mød op, få morgenmad og vær med til at holde Adsbøl ren. Arrangeret i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.