Mandag den 8. juni 2026 går de i gang med et lille vandløbsprojekt ved Adsbøl Bæk, der berører naturstien mellem Æblegård Friskole og Adsbøl Klubhus.
En overkørsel/et større betonrør over vandløbet bliver fjernet og erstattes af en ny træbro, og der laves samtidig lidt småforbedringer af Adsbøl Bæk.
Arbejdet forventes at tage ca. 2 uger, dvs. uge 24 og 25, dog med forbehold for ændringer. I den periode vil stien være spærret af og kan ikke benyttes.
Hjælp os med at sprede budskabet til hundeluftere og andre brugere af stien.