Kulturlandsbyen6300 Arrangement om Fiskbæks rødder 26.10.2011
Allerede før kl 19 kunne man se, at det var et populært initiativ. Folk strømmede til, og i alt mødte 62 personer op, enten folk, der før havde boet i Fiskbæk, som stadig boede der eller som var flyttet dertil fornylig.
Der var meget forventning i luften, men også lidt afventen – hvad var det her mon for noget?
Arkivet viste billeder af husene i området og Peder Damgaard fortalte om områdets historie, som jo har rødder langt tilbage i tid, men starter formelt i vor tid med udstykningen af husmandsbrug fra herregården Fiskbæk i 1920´erne og oprettelsen af Landbrugsskolen.
Bagefter var ordet frit. Kaj Nissen havde påtaget sig opgaven som ordstyrer, og heldigvis skulle der ikke meget til at få historierne frem. De kom strømmende.
Der blev fortalt om hvordan ét af husene havde røde sten i stedet for de gule sten, alle andre er bygget af. Det kostede lige 1500 kr mere.
Der var en sognefoged, men det var i praksis hans kone, der var sognefoged, hun lavede alt arbejdet.
Området havde et fælles frysehus med bestyrelse. En gang årligt skulle man stille med store spande med varmt vand og så blev huset optøet, så man kunne starte forfra.
Der var en halvautomatisk vaskemaskine, opvarmet med træ, der blev kørt rundt og delt mellem 13 huse.
Når der var faldet sne, havde man “snepligt” og hver ejendom skulle stille med en mand med skovl på Landbrugsskolen.
Der var tre fremtidige husmænd, der før de byggede, fik lavet en fælles vej ind til husene, men så blev de uvenner. Nu er der kun rester af den fælles vej tilbage, de byggede andre steder for ikke at komme til at bo for nær hinanden.
Under krigen blev Adsbøl skole lukket, der skulle være tyske flygtninge. Så gik børnene i skole på Landbrugsskolen i et års tid.
Der var også en tyreholdsforening med en nøje ført protokol.
I nr 13 havde der været et svineavlscenter, ejeren var meget proper, hans datter fortalte, hvordan fliserne og gulvet i stalden blev skrubbet hver lørdag. Det var samtidig en gård, hvor der kom mange på besøg for at se hvordan han gjorde.
Da Æ kleinbahn blev nedlagt, blev jorden fra den gratis lagt til de enkelte matrikler. En af ejerne fremviste beviset for det.
En af de fremmødte viste et brandhorn frem, som havde tilhørt sognefogeden på Jægerslyst, hvor der også var et trinbræt. Der var brandstation i Ladegårdskov og sprøjtehus i Adsbøl.
Og så fik vi to historier om “trætte August”. Han ville ikke have elektricitet indlagt til pumpen, men han orkede heller ikke selv at pumpe. Konen havde gigt, så hun kunne heller ikke. Det endte med, at posten måtte gøre det om morgenen. (Det var dengang!)
Og når konen malkede koen, hjalp August til. Han holdt halen.
Det føltes som om Fiskbæks samlede historie fra udstykningen til idag var til stede i rummet, og snakken gik lystigt. Arkivet fik mange afleveringer, og mange tog skemaer med hjem, så de i fred og ro kunne udfylde oplysninger om deres ejendom.
Med den succes regner Kulturlandsbyen6300 med at gentage arrangementet i Ladegårdskov og Adsbøl senere.
