Fra mandag den 3. november går Sønderborg Varme i gang med at sammenkoble fjernvarmeledningen mellem Sønderborg og Gråsten. Arbejdet foregår i Adsbøl og betyder, at Sønderborg Landevej vil være spærret for gennemkørsel i perioden.
Arbejdet bevæger sig fra Sønderborg mod Gråsten og er planlagt i fire etaper, som forventes afsluttet ved udgangen af uge 51. Under hver etape vil vejen være lukket for gennemkørsel – dog med adgang for beredskabet.
Beboere og trafikanter opfordres til at følge skiltningen på stedet og holde sig orienteret via www.sønderborg-varme.dk eller Sønderborg Varmes Facebookside.
Vi beklager de gener, arbejdet måtte medføre, og takker for forståelsen.
Med venlig hilsen Sønderborg Varme

